Hotellejligheder i København

Charlottehaven tilbyder eksklusive hotellejligheder med central og rolig beliggenhed i København. Charlottehaven er tegnet af det prisvindende arkitektfirma Lundgaard & Tranberg, som bl.a. står bag Københavns nye Skuespilhus, og kombinerer på unik vis moderne arkitektur med en imødekommende atmosfære og første klasses service. Den 13000 m2 store gårdhave gør Charlottehaven til en rolig oase midt i København.

Vi tilbyder lækre lejligheder i vores fuldt møblerede og servicerede lejlighedshotel i København, lige fra toværelses lejligheder til familielejligheder og store penthouse lejligheder med havudsigt. Tidløs indretning, trægulve, store vinduer og altaner skaber en lys og behagelig atmosfære. 

                      

Mere plads, frihed og privatliv i vores hotellejligheder

I Charlottehaven bydes du velkommen i en unik, hjemlig atmosfære af et team med en udsøgt sans for service. Samtidig har du adgang til byens bedste in-house faciliteter: fitnesscenter, café, mødelokaler, have og meget mere. Føl dig hjemme væk fra hjemmet.

Hotellejlighed fremfor hotelværelse:

  • Markant flere m2 til en lavere pris
  • Komforten ved et rigtigt opholdsrum separat fra soveværelset
  • Fuldt udstyrede køkkener
  • Mere privatliv, større komfort og ingen frustration ved at leve ud af en kuffert
  • Eksklusiv Health Club
  • Muligheden for at lade to kollegaer dele en lejlighed og dermed reducere omkostninger. Læs mere om delelejlighed

Hvorfor nøjes med et hotelværelse, når du kan bo i en fuldt udstyret lejlighed med opholdsrum, separat soveværelse, køkken, badeværelse og en stor altan? Vi tilbyder tre gange så meget plads som på et hotelværelse.

Vi tilbyder tre gange så meget plads som på et hotelværelse. 

Mere plads, mere frihed!

Mød os

Kom med indenfor!

Nyd friheden i et lejlighedshotel

At leje en hotellejlighed i stedet for et værelse på et almindeligt hotel medfører ikke bare langt mere plads, men også langt mere komfort. Vores hotellejligheder i København har en hjemlig, hyggelig atmosfære, der samtidig er stilfuld og med et skarpt fokus på indretning og faciliteter i absolut topklasse.

På vores lejlighedshotel i København får I meget mere end et lille hotelværelse. Hver lejlighed har en rigtig opholdsstue med plads til samvær, hygge og privatliv, så I slipper for den frustrerende følelse af et midlertidigt ophold med det ene ben i kufferten. Med et fuldt udstyret badeværelse, et flot køkken og en stor altan er der grundlag for nogle afslappede og komfortable dage med plads til at føle sig hjemme.

I vores hotellejligheder er der tre gange så meget plads som på et hotelværelse, og rammerne skaber en følelse af ro og frihed, der gør opholdet afstressende og rart. Vores hotellejligheder har en række services som kabel-tv, privat indgang, et udvalg af børneudstyr samt mulighed for at leje cykler og barnevogne. Der er desuden ugentlig rengøring og skift af håndklæder og linned. Her er kort sagt alt, hvad der skal til for, at I kan føle jer hjemme.


Et væld af attraktive faciliteter

Udover de smukke lejligheder tilbyder vi et antal attraktive faciliteter, I kan benytte i forbindelse med jeres ophold hos os. Vi har en indbydende café, hvor vi serverer lækker mad baseret på årstidens friske råvarer. Alle vores samarbejdspartnere har et stort fokus på bæredygtighed, og de leverer de bedste råvarer til os, som vi tilbereder til nærende, lækre måltider.

I vores café støtter vi op om kampagnen Stop Spild Af Mad for at reducere madspild. I kan således altid bede om en goodiebag, så I kan tage eventuelt overskydende mad med jer og gemme det til senere. På den måde kan vi sammen bidrage en lille smule til at mindske madspild i Danmark.

Vi byder såvel børn som voksne velkommen med smil og åbne arme, og vores køkken slår dørene op allerede klokken 17, så familier med små børn følge deres daglige rytme og spise en tidlig aftensmad. Vores særlige børnemenu rummer både kød, grønt og dessert, og hvert barn kan desuden hygge sig med en aktivitetspose fuld af klistermærker, opgaveark, puslespil og farver. Efter børnene har spist, kan de lege på vores naturlegeplads i gårdhaven, hvor der er plads til barnevogne.
 

Fitness og velvære i hele kroppen

Hos Charlottehaven er en af vores missioner, at vores gæster skal have mulighed for at holde sig i form og leve sundt, mens de bor i vores hotellejligheder. Uanset om I er på ferie eller forretningsophold, skal I have mulighed for passe på jeres krop og vedligeholde jeres daglige rutiner.

Når I bor i en af vores hotellejligheder, kan I således benytte vores fitness & health club, der lægger vægt på god service, en afstressende atmosfære og mulighed for at spæde dagen op med fysisk udfoldelse, massage og fysioterapi. Udstyret i vores health club er topmoderne, og vi tilbyder alt fra holdtræning og løbetræning til indoor cycling.

Vi råder desuden over en squashbane, som kan reserveres for 45 minutter ad gangen, og her tilbyder vi undervisning og holdinstruktion hos vores tilknyttede squashtræner. I kan enten selv medbringe ketcher og bold eller leje begge dele af os. Sidst men ikke mindst arrangerer vi ofte squashturneringer, hvor der er plads til alle typer af spillere uanset niveau og erfaring.

For os er det vigtigt at komme rundt om hele kroppen, når det handler om fysisk udfoldelse og velvære. Efter de fysiske strabadser med eksempelvis squash, svømning, cykling eller løb kan I således tage et smut forbi en af vores fysioterapeuter. Endelig har vi vores 70 grader varme sauna, hvor vi tilbyder saunagus flere gange hver uge.
 

Et skønt lokalområde med masser af udendørsliv

Er I primært til aktiviteter ude i det fri, så råder Charlottehaven over en stor, dejlig gårdhave, der kan danne ramme om et tiltrængt hvil eller en lille gåtur. Vores gårdhave kan bryste sig af over 20 forskellige græssorter, et smukt stisystem og en naturlegeplads, der er perfekt til familier med børn.

Det er derudover også oplagt at gå en tur i lokalområdet omkring Charlottehaven, som udgøres af det skønne Østerbro. Her kan I spadsere blandt nogle af Københavns ældste og smukkeste bygninger og indtage et af byens dejligste og mest stemningsfulde områder. Er I til kunst, ligger nogle af Københavns største kulturattraktioner lige i nabolaget, blandt andet Statens Museum for Kunst og Hirschsprungs Samling.

Derudover tilbyder lokalområdet på Østerbro en afslappet atmosfære og et væld af attraktive tilbud i form af caféer og restauranter. Østerbro er mindre hektisk end resten af København, og vores hotellejligheder ligger fordelagtigt placeret tæt på bydelens mange rekreative områder som Københavns største offentlige park, Fælledparken.

I Fælledparken kan I nyde vejret på en dejlig forårsdag, men hvis I har indlogeret jer i en af vores hotellejligheder i sommersæsonen, så er det måske mere oplagt at tage på stranden. Svanemøllestranden ligger omkring ti minutters gang fra Charlottehaven. Her kan I kan bade, gå ture i vandkanten og kigge ud over de blå bølger.


Elegante hotellejligheder

Hos Charlottehaven tilbyder vi hotellejligheder, hvad enten det er til korte eller lange ophold. Vi har desuden ferielejligheder, der egner sig perfekt til at opleve Danmarks hovedstad fra sin bedste side. Tag et kig på vores lejlighedstyper – vi tilbyder lejligheder i størrelser, der passer til både familier, forretningsrejsende og par.

Vores mindste executive lejligheder med plads til en eller to personer har tre gange så meget plads som et normalt hotelværelse. Her kan I gøre brug af en stor altan, moderne badeværelse, vaskemaskine med tørretumbler, kabel-TV og meget mere. Det er den perfekte hotellejlighed til et par på en romantisk weekend eller en forretningsrejsende, der gerne vil kunne føle sig hjemme og have lidt ekstra plads omkring sig.

Er I afsted hele familien, har vi også executive lejligheder for op til fire personer, enten med ét eller to soveværelser. Her finder I masser af skabsplads, en dejlig opholdsstue og mulighed for at skabe et lille midlertidigt hjem for alle familiens medlemmer. Endelig har I også mulighed for at leje vores 105 m2 penthouselejlighed. Her kan I nyde udsigten ud over Københavns tage fra sjette etage og komme på en eksklusiv ferie med fuld valuta for pengene.

Ønsker I at booke en af vores smukke, elegante hotellejligheder i København, er I mere end velkomne til at kontakte Charlottehaven på telefon 35 27 15 20 eller mail booking@charlottehaven.com. Vi sidder klar til at tilbyde jer en hoteloplevelse udover det sædvanlige.