Velkommen til vores børnevenlige café på Østerbro
Dine børn er velkomne hos os
Der er højt til loftet i vores café, og vi byder velkommen til voksne og børn med et smil. Caféen er rummelig og giver plads til både børnefamilier og øvrige gæster.
Vores køkken åbner allerede kl. 17, så familien med små børn kan komme tidligt og spise uden at falde ud af den daglige rytme. Se vores særlige børnemenu.
Vores naturlegeplads i gårdhaven plejer også at være et hit – især i sommermånederne, hvor forældre kan holde øje med deres børn fra terrassen.
Der er også plads til barnevogne i gårdhaven.
Amme-politik
Som gæst i vores café er du velkommen til at amme ved dit bord eller i vores lounge/sofa-område, som ligger i forlængelse af vores café. Hvis du ønsker at være mere privat, har vi et lille hjørne i underetagen, som kan benyttes. Alternativt kan du låne et lille mødelokale.