Events i Charlottehaven

Studentermedhjælper til salg & partnerrelationer

Søger du et spændende og ansvarsfyldt studiejob og vil du prøve kræfter med salg og partnerrelationer i hotelbranchen?

Med reference til hotellets driftschef får du ansvar for at udvikle og vedligeholde hotellets B2B kundeportefølje. Du plejer vores samarbejdsaftaler ved at være opsøgende og i tæt kontakt med virksomhederne, således at du altid er opdateret på vores partneres fremtidige og nuværende behov samt deres tidligere bookinger, så du er klædt på til at genforhandle eller forny vores samarbejdsaftaler ved årsskiftet. Du er opsøgende og imødekommende overfor nye potentielle partnerskaber og har gode ideer til kundearrangementer.

Hos Charlottehaven tilbyder vi fuldudstyrede hotellejligheder til både weekendturen og forretningsopholdet samt fitness, pool, café og konferencefaciliteter. Vi samarbejder med små og store virksomheder, som bruger vores lejligheder og faciliteter jævnligt. Vi søger lige nu en studentermedarbejder til at varetage opgaver forbundet med disse samarbejdsaftaler og til at vedligeholde partnerskaber.

Vi tilbyder en dynamisk arbejdsplads med ca. 60 ansatte fordelt på mange forskellige faggrupper, hvor frihed under ansvar, humor og ikke mindst professionalisme er bærende elementer i hverdagen. I Charlottehaven ønsker vi at vores ansatte er mere end blot en ansat; du skal være en del af familien. Du vil primært arbejde selvstændigt, men du vil også komme til at arbejde tæt sammen med hotellets driftschef og vores bookingafdeling, som du også deler kontor med.

Arbejdsopgaver

  • Opbygge og vedligeholde B2B partnerskaber
  • Indgå, forhandle og udarbejde samarbejdsaftaler
  • Lave tilbud og udfylde RFP’er
  • Lave opsøgende salg
  • Diverse ad hoc-opgaver

Kvalifikationer
Vi forestiller os, at du er i gang med en relevant videregående uddannelse indenfor f.eks. kommunikation, service eller salg (dette er ikke et krav). Vi ønsker desuden, at du er:

  • Udadvendt og god til at tale med mennesker
  • God til at formulere dig mundtligt og skriftligt på både dansk og engelsk
  • Du har min. to år tilbage af din uddannelse

Vi tilbyder

  • 15 timer om ugen (vi er selvfølgelig fleksible i eksamensperioder)
  • Ansvar og personlig udvikling
  • Løn efter kvalifikationer
  • Frokost- og morgenmadsordning
  • Gode medarbejderfordele

Charlottehaven består af eksklusive hotellejligheder, centralt placeret på Østerbro. Udover lejlighederne har hotellet café, health club, Konferencefaciliteter samt selskabsfaciliteter.

Ansøgning

Du bedes sende din ansøgning, CV samt et vellignende billede til job@charlottehaven.com.

Har du spørgsmål til ansættelsen, er du meget velkommen til at kontakte driftschef, Kristian Vøttrup på kv@charlottehaven.com.

Stillingen ønskes besat snarest muligt og ansøgninger vil blive behandlet løbende.

Følg os på Instagram eller Facebook for et lille indblik.