Holdsalen åbner igen den 12/10! Læs mere om vandskade

Events i Charlottehaven

Lækre faciliteter

/2

Et smukt kursuscenter med lækre faciliteter

Charlottehavens største force er naturligvis vores smukke, æstetisk tiltalende kursuslokaler, hvor eksklusivitet og komfort går hånd i hånd. Eftersom vi ikke er et stort kursuscenter, men et mindre eksklusivt hus, har vi tid og overskud til at fokusere på de små, men væsentlige ting.

Vi er altid klar til at dække vores gæsters behov, til at svare på spørgsmål og til at gøre jeres oplevelse så god som overhovedet muligt. Hos Charlottehaven står gæsternes behov over alt andet, og det ligger os meget på sinde altid at opretholde et forbilledligt service- og komfortniveau.

Blandt vores kursuscenters faciliteter finder I eksempelvis den nyeste AV-teknik, der sørger for, at det tekniske på intet tidspunkt driller, og I finder gratis Wi-Fi i hele huset. Vores smukke lokaler forener æstetisk skønhed, komfort og rum for koncentration og seriøsitet.

I løbet af jeres kursus kan I glæde jer til at opleve vores kvalitetsbevidste køkken. Her tilbereder vi inspirerende mad med udgangspunkt i sæsonens lækreste, friskeste råvarer, og vores MIND meeting-menuer giver et perfekt afstemt energiindtag, så kursusdeltagerne er klar til deres spændende program. På vores kursuscenter tilbereder vi både morgenmad, frokost og dessert til jeres konference, møde eller kursus.

Et kursuscenter til ethvert behov

Vores kursuscenter i København rummer en række smukke, elegante lokaler, der kan benyttes til et væld af formål. Vores to små rum, Forårs- og Efterårssuiten, er lokaler, der egner sig perfekt til mindre møder a la bestyrelsesmøder eller til grupperum under andre typer af arrangementer.

Vi råder desuden over vores Sommerhave, der er et mindre kursuslokale med et smukt lysindfald og udsigt ud over vores gårdhave, og endelig har vi de to store lokaler Vinterhaven 1 og 2 samt vores største, Vinterhaven, hvor der kan afholdes store foredrag, store kurser og konferencer.

Hvis I ønsker at benytte vores kursuscenter i København, er i mere end velkomne til at kontakte Charlottehaven, når som helst det passer jer. Ring på telefon 35271520 eller skriv en mail på booking@charlottehaven.com, så hjælper vi jer med at skabe de perfekte rammer om jeres kursus, konference eller møde.