Events i Charlottehaven

Nyt vandtappeanlæg og farvel til plastflasker

Det er langt fra banebrydende, og mange har gjort det længe før os, men vi er alligevel glade for, at vi har fundet en bedre løsning med vandtappeanlæg til vores café- og konferencegæster i stedet for plastic vandflasker.

Plasticflasker er derfor ikke tilgængelige længere, og vi tapper vand og brusevand i karafler og stiller i vores mødelokaler.

Vores fitnessmedlemmer med PLUS-medlemskab får udleveret en drikkedunk, som de selv kan fylde med vand i omklædning og fitnesssal. Flasken er RCS-certificeret og lavet af 85 % genanvendt, rustfrit stål. Rustfrit stål kan genbruges et uendeligt antal gange, samtidig med at materialets kvalitet bevares.

Med denne løsning sparer vi op mod 30 paller vand svarende til ca. 45.000 flasker om året. Det betyder mindre energiforbrug, mindre brug af vand og en reduktion af CO2-udledningen ved ikke at producere og transportere plastflasker. Trods et meget effektivt retursystem i Danmark ender mange flasker desværre også i naturen.

Vi har fortsat plastic vandflasker i vores montre i receptionen, men de er kun til videresalg.