På en lille grund midt i Nordhavn har vi opført et 56 meter højt hoteltårn med jordvarme, solceller og lavenergistandarder – et konkret bevis på, at bæredygtigt byggeri godt kan fylde lidt i landskabet, men ikke i fodaftrykket.
Se lejlighederneThe Tower består af to bygninger i forskellige højder: et byhus i fem etager med facade i gadelinje og en slank tårnbygning, der – trukket tilbage fra gaden – rejser sig 16 etager op. Tilsammen rummer de to sammenbyggede bygninger 37 hotelsuiter i varierede størrelser.
Facaden er beklædt med zink og kendetegnet ved markante karnapper og vinduer i forskellige formater, som giver bygningen sit karakteristiske udtryk. Begge tagflader har tagterrasser med udsigt over byen og havnen.
Det meget slanke tårn fuldender på elegant vis karreen ved Hjørringgade og fungerer som et arkitektonisk vartegn for det nye Nordhavnsområde. Design og konstruktion er udført i høj kvalitet og med stor fokus på detaljen.
Tårnet i tal
Grundens areal: ca. 500 m²
Byggeriets grundareal: 260 m²
Samlet etageareal: 3.151 m²
Byggeriets højde: 56 meter
Etager: 16
Lejligheder: 37
Arkitekter: Lundgaard & Tranberg