Body & mind hold
-
Hatha yoga
Betegnelsen for al fysisk yoga. Fokus på modsætninger og forening af krop, sind og ånd. Vi træner smidighed, styrke og balance med afslapning mellem de enkelte stillinger.
-
Vinyasa yoga
Dynamisk yoga der tager udgangspunkt i solhilsnen, hvorfra sekvenserne udvikler sig fra stilling til stilling i flydende overgange uden pause. Vinyasa sender pulsen i vejret og giver sved på panden samtidig med at sindet får en pause. Timen afsluttes med afspænding.
-
Yin yoga
Yin yoga er en stille, meditativ praksis, hvor du langsomt kommer ind i de liggende eller siddende stillinger, som typisk holdes i 3-5 minutter med så lidt muskelaktivitet som muligt. På den måde kan man strække bindevæv og led, opnå mere smidighed og opløse evt. blokeringer i kroppens energibaner.
-
Pilates
Pilates er en træningsform, som består af siddende eller liggende stræk- og styrkeøvelser, der styrker musklerne og gør dem spændstige.
På introholdene på 15 minutter vil de basale pilates-øvelser samt vejrtrækning blive introduceret. -
De 5 Tibetanere
De 5 tibetanere er 5 simple dynamiske yogaøvelser, der især påvirker kroppens endokrine kirtler, som står for hormonbalancen.
-
50 +
Vi strækker, styrker og løsner spændinger i hele kroppen i en afslappet atmosfære. Der bliver bla. lagt vægt på bækkenbunden.
-
Mindfulness
Et centralt punkt i mindfulness er evnen til nærvær og fuld opmærksomhed på det, som er lige nu. Tilstedeværelse med alle sanser vågne. Følelser og tanker opleves som de er, men vurderes ikke. De observeres blot. Der er fokus på åndedrættet.
-
Saunagus
Saunagus er kort fortalt en tysk saunakultur, som ved hjælp af æteriske olier og velduftende dampe giver fornyet energi og et forbedret immunforsvar. En gusmester hælder vand med æteriske olier på glohede saunasten og skaber dermed velduftende dampe, som viftes til vejs med et håndklæde.
Vores saunagus er en totaloplevelse, som giver deltagerne en oplevelse af intens varme, som løbende afbrydes af kolde bade og nedkøling af kroppen. -
Mindfulness fredag
En time til stille opladning.
Bevidsthed, åndedræt og krop.
Fokusset for mindfulness-øvelserne er venlighed over for det, vi fokuserer på.Vi kommer i kontakt med bevidstheden ved at fokusere på sanserne i kroppen og slippe identifikationen med dem.
Det samme gælder for tankerne – vi lader tanker komme og gå. Bevidstheden er ligesom en himmel uden skyer, og tankerne er skyer, der glider forbi på himlen.
Det samme gælder for åndedrættet.Samlet set giver timerne progression i forhold til at komme i berøring med selve bevidstheden, hvor sanserne, tankerne og åndedrættet udspiller sig.
Lidt om mig
Mit navn er Thomas Skjold Munch, født i 1978. Jeg er far til to teenagere, uddannet kropsterapeut hos Body SDS og har en bachelor i kommunikation fra Roskilde Universitet.
Faciliteter
Inkluderet i medlemskab
- Fitnesstræning
- Holdtræning*
- Blue Zone Concept**
- Pool
- Sauna
- Foredrag og workshops
*Gælder ikke Flex
**Gælder ikke Flex og Basis
Ekstra services
- Personlig træning
- Træningsforløb
- Fysioterapi og massage
Startpakke
Som medlem tilbydes du en række fordele for at komme godt i gang med din træning og dine personlige mål:
Fordele
- Fuld helbredstest (værdi 1000,-) + programlægning
- Gennemgang af holdplanen
Velkomstgaver
- Sportstaske, træningshåndklæde og to gæstekort
Pris: kr. 599
Startpakken kan ikke fravælges ved indmeldelse, dog ved genindmeldelse inden for 12 måneder. Værdien af startpakken er kr. 1733.
FAQ
-
Er det muligt at parkere, mens jeg træner?
Ja, der er 3 timers gratis parkering foran Charlottehaven ved et aktivt medlemskab. Husk at registrere bilen på fremmødeskærmen.
-
Har I åbent i helligdage?
Ja, vi har åbent 365 dage om året.
Hverdage kl. 05.30-23, weekend + helligdage kl. 7-22.OBS: d. 24/12, d. 31/12 og d. 1/1 er der særlige åbningstider.
-
Hvordan finder jeg den rigtige personlige træner, der passer til mig?
Udfyld spørgeskemaet her, så får vi en eller to kvalificerede trænere til at kontakte dig med et tilbud.
-
Kan man leje spinningssko, badehætter, squash ketcher?
Spinningssko kan lånes mod en nøgle i depositum. Badehætter kan lejes for 10 kr. Squashketcher kan lejes for 35 kr.
-
Hvor stor er poolen?
Poolens længde er: 20 m., dybden i poolen er: 1,5 - 2,5 m.
Vandets temperatur er: 27 grader varmt.
-
Må børn være i poolen?
Børn fra 5 år er velkommen i poolen. Som hotelgæst er det inklusiv i pris. Som fitnessgæst kan et dagskort tilkøbes.
-
I hvor god tid kan jeg melde mig på hold?
Man kan tilmelde sig hold 3 uger før afvikling. Hvis du kommer på venteliste, får du en sms med holdstatus senest 2 timer før holdstart, hvis du kommer på holdet.
Møder du ikke op til et hold, som du er tilmeldt, får du 30,- i bøde.